Hvis de bedragne unge kunde få øjnene åbnede, vilde de få at se, hvorledes satan triumferer over det held, han har med at ruinere sjæle. På alle mulige måder søger han at tillempe sine fristelser efter deres forhold og omstændigheder som han ønsker at besnære. Han prøver alt, hvad han kan hitte på og hvis de, der er genstand for disse fristelser, ikke søger gud, vil de være blinde for hans bedrag, selvgode, selvtillidsfulde og i uvidenhed om deres stilling og de farer der truer. De vil snart komme til at foragte den tro, som en gang er overgivet de hellige. Jeg taler til de unge som en, der ved, hvad hun taler om, som en for hvem herren har fremholdt de farer, der lurer på vejen. Selvtillid vil lede jer ind i fjendens snarer. De unge søger ikke gud om råd og gør ikke ham til deres tilflugt og styrke. Uden nølen knytter de forbindelser i tillid til, at de fuldt ud er i stand til at vælge det rette og fatte guddommelige mysterier med deres egen fornuft som om de selv kunne opdage sandheden. Vi frygter mere for dem, der er selvtillidsfulde end for andre, for de vil visselig blive fanget i hans garn, som er guds og menneskers store modstander. En kammerat, der er blevet valgt som en intim ven, og som er smittet af tvivlens fordærvelse, vil bibringe den klasse mennesker en surdej af vantro. Ved på en vammel måde at smigre dem for deres evner og intellektuelle overlegenhed og ved at vække lysten hos dem til en høj stilling vil de tiltrække sig deres opmærksomhed og de vil blive grebet af moralsk blindhed. De, som er store i deres egne øjne, vil foragte forsoningens blod og nådens ånd.