Lidt efter kom der en lille dreng på otte år ind, bogstaveligt klædt i snavsede pjalter. Vi var overraskede over at se at denne lille forsømte størrelse var ældre B___t’s søn. Moderen så meget samfuld og irriteret ud; men faderen fortsatte helt ubekymret med at tale om hans høje åndelige talenter uden den mindste påskønnelse for hans lille søn. Men hans anerkendelse var pludseligt gået tabt i mine øjne. Idet denne mand er indpakket i bøn og meditation, kastede al livet slid og ansvar fra sig, lod han til at være for åndeligtsindet til at lægge mærke til sin families aktuelle bhov, eller give sine børn den mindste faderlige opmærkosmhed. Han lod til at glemme den større kærlighed vi har til Gud, jo stærke bør vor kærlighed og omsorg være for dem, som han har givet os; at frelseren aldrig lærte dovenskab og en abstrakt helligelse, og forsømme de pliger der ligger direkte for vor sti.