The Signs of the Times 20/08 1894

Bibelen kan forstås af alle

Farisæerne og de religiøse ledere fremstillede Guds karakter så forkert, at det var nødvendigt for Kristus at komme til verden for at repræsentere Faderen. Gennem Satans listighed var mennesket blevet ledt til at tillægge Gud sataniske egenskaber; men Frelseren fejede det tætte mørke til side, som Satan havde placeret for Guds trone for at standse de skinnende stråler af nåde og kærlighed, der kom fra Gud til mennesket. Jesus Kristus viste Faderens sande karakter for verden, idet han repræsenterede ham fuld af nåde, kærlighed og lys. Kristus tog menneskelighed på sig, for at lyset og den guddommelige kærligheds stråler ikke skulle udslette mennesket. Da Moses bad: ”Lad mig dog se din herlighed, ” blev han placeret i en klippespalte, og Herren gik forbi ham. Da Filip bad Kristus om at vise dem Faderen, sagde han, ”Den, der har set mig, har set Faderen. ” Han åbenbarede Faderen for Filip, som han havde åbenbaret ham for Moses, da han gik forbi ham og forkyndte: ”Herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed. ” Jesus erklærede sig over for verden som den fuldkomne repræsentant for Faderen, og indbød verdens kærlighed og tillid til at samle sig i Faderen. Han sagde: ”Jeg er i Faderen og Faderen er i mig. ” ”Kender I mig, vil I også kende min Fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham… Tror I ikke, at jeg er i Faderen og Faderen i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv, men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. Tro mig, at jeg er i Faderen og Faderen i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne. ”

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.