Youth Instructor 23/04 1912

Ord til de unge

Den strid, som i skal tage aktiv del i, udkæmpes i jeres hverdagsliv. Vil i ikke i prøvelsens tider lade det skrevne ord være det bestemmende for jer og i alvorlig bøn søge Jesus om råd. Mange erklærer, at der visselig ikke er noget ondt i at gå til en koncert og forsømme bønnemødet eller være borte fra møder, hvor Guds tjenere frembærer et budskab fra himmelen. Det er sikrest for jer at være netop der, hvor Kristus har sagt at han vil være. De, som værdsætter Kristi ord, vil ikke forsømme bønnemøderne eller møder, hvor herrens sendebud fremholder ting af evigheds interesse. Jesus har sagt: hvor to eller tre er samlet i mit navn, der vil jeg være midt iblandt dem. Har du råd til at vælge fornøjelsen og miste velsignelsen? At give efter i sådanne ting øver stor indflydelse ikke alene over dit liv og din karakter men også over dine kammeraters liv og karakter. Dersom alle, der bekendte sig til at være Kristi efterfølgere, var det i virkeligheden vilde de have Kristi sind og gøre Guds gerninger. De vilde stå imod fristelsen til at føje selviske begær, og de vilde vise, at de ikke kunde nyde verdens frivole fornøjelser i stedet for at benytte det privilegium at samles med Kristus ved gudstjenesten. De vilde da øve en afgjort indflydelse over andre og lede dem til at følge deres gode eksempel.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.