Mens jeg var i England, var der en dag stor parade i gaderne. Det var i anledning af dronningens jubilæum. Alle talte om det. Butiksvinduerne var fulde af billeder og alle hævede Englands dronning til skyerne. Hvis vi kunne have fjernet billederne af dronningen og symbolerne på hendes herlighed og i stedet anbragte symboler for Jesu herlighed og majestæt, mon så ikke folk ville have anset os for at være religiøse fanatikere. De ville have troet at vi gik for vidt med religionen, og at vi ikke ved hvad det handler om. Men lagde ikke vor Mester sin kongedragt og sin herligheds krone bort? Ombyttede han . ikke sin Guddommelighed med menneskeskikkelse og kom til vor jord for at dø som et offer for mennesker? Hvorfor skulle vi så ikke tale om det? Hvorfor ikke dvæle ved hans enestående kærlighed? O, gid vore tunger måtte høre op med at være lammede, så vi kunne prise ham over for andre! O, gid den åndelige sløvhed, der er kommet over menneskers sjæle, måtte forsvinde, så vi kunne opdage Guds herlighed i Jesu Kristi ansigt! Vi skal være repræsentanter for vor Herre her på jorden. Er det ikke tid til at ændre tingenes orden? Til dig som kun har levet for selvet, vil du ikke skynde dig at forbinde dig med Kristus, verdens lys? Han kan ved vor medvirken videregive Himmelens lys til dem, som sidder i mørke. I, som har hævdet at kende Herren. I, som siger, at I har smagt og set, at Herren er god, lad det blive åbenbaret for jeres omgivelser. Pris over for andre ham, som har kaldet jer fra mørket til sit underfulde lys. Når mennesker kan lave et sådant postyr over dronningens jubilæum, når de kan udvise så stor begejstring over en dødelig skabning, kan vi så ikke tale om livets fyrstes herlighed, han, som snart skal komme i sin majestæt for at tage sine trætte, udslidte disciple til sig, for at åbne dødens fængsels porte og sætte fanger i frihed; for at give sine elskede, der sover, en herlig udødelighed? Hvorfor kan Kristus ikke blive et led i vor samtale? Vi er næsten hjemme. Lad os indgyde korsets trætte stridsmænd nyt mod. Lad os opmuntre den slidsomme rejsende. Lad os fortælle pilgrimmene og de fremmede på jorden, at vi snart skal nå til et bedre land, som endog er i Himmelen.