Mødre, I burde begynde at opdrage jeres børn når de er spæde i jeres arme. Fra barndom til ungdom, fra ungdom til manddom, bør I oplære jeres børn til familien der oppe. Gud ønsker ikke at I skal bruge tid på at pynte jeres klæder og dekorere jeres hjem, og så forsømme opdragelsen af jeres børn. I bør tage jderes børn med ud i haverne, og vise dem de smukke blomster som Gud har gjort. Gud er den store mesterkunster, og de blivder som menneske kunstere kan male og verden beundrer, er kun svage efterligninger af Guds værker. Gud udfører dagligt mirakler, for os ved at folde blomsterne ud; for ingen menneskehand kan male så pæne penselstrøg, eller forme så nydelige planter. Alt dete taler om den guddommelige Kunstners værk, og enhver blomst er udtryk for Guds kærlighed i os. Gud har planlagt at vi skal være lykkelige. Han har dækket jorden med den smukke grønne friskhed; for han vidste at denne farve ville være smuk for vore sanser. Enhver smuk ting i naturen er et tegn på Guds kærlighed og omsorg. Så tag jeres børn ud i den frie luft under himlenes tronhimmel, under de ædle træer, i haver, og peg dem gennem naturen op til natuens Gud. Få deres tanker til at dvæle ved Guds værker i naturen, så de kan lære at elske ham i deres barndom og ungdom. Træt dem ikke med lange bønner og kedelige formaninger, men lær dem at være lydig mod Guds lov. Lær dem at være venlige og høflige, fortæl dem at hvis de ubehøvlede og hadske i deres temperament, kan de ikke gå ind i himlens rige hvor alt er fred og kærlighed. Vi er her for at blive oplært til familien deroppe.