Der findes dem som ikke ved at det er en religiøs pligt at disciplinere sindet til at dvæle ved glædelige temaer, så at de kan genspejle lyset, i stedet for mørke og mismod. Denne gruppe kommer enten til at bruge tid på deres egne fornøjelser i ydre konversation, spøg og skæmt og holde sindet hele tiden i glad stemning, med en række fornøjelser, eller de kommer til at blive deprimerede med store prøvelser og mentale stridigheder som om de tror på at få andre nogen sinde har oplevet eller kan forstå. Disse personer bekender sig måske til at være kristne, men de bedrager deres egne sjæle. De har ikke den samme lære. Jesu Kristi religion er først og fremmest ren, siden fredsommelig, fuld af retfærdighed og gode frugter. Mange har gjort dette sørgelige fejlgreb som er så almindeligt i denne fordærvede tidsalder, særlig blandt kvinder. De er for eftergivne for det modsatte køn. De elsker deres selskab. Deres opmærksomhed er smigrende for dem, og de opmuntrer eller tillader en nær gåendenhed som ikke altid er i overensstemmelse med apostlenes formaning at ”afholde sig fra alt ondt, af hvilken slags det måtte være.” 1 Tess 5:22.