Menneskene var besjælede af en djævelsk ånd, dengang de besluttede, at de ville have Barabbas, en tyv og morder, fremfor Guds Søn. Dæmonerne fik magten over menneskeheden; legioner af onde engle fik det fulde herredømme over menneskene, og som svar på Pilatus' spørgsmål om, hvem han skulle løslade dem, skreg de: ”Bort med ham, men lad os få Barabbas løsladt!" Da Pilatus igen talte tir dem om Jesus, opløftedes det hæse skrig: "Korsfæst, korsfæst ham!" Ved at give efter for dæmoniske magter blev mennesker ledet til at stille sig på den store frafaldnes side. Verdener, der aldrig var faldet i synd, betragtede sceneriet med forbavselse, ude af stand til at fatte den ned værdigende tilstand, synden havde skabt.