Vi kan forvente store ting af Gud. Det virker ikke til at vi gør et stort offer for mennesker, og Jesus var modvillig til at frelse. Golgatas kors udtrykker sin påskønnelse af sjæles værdi, og hans kærlighed for den faldne slægt. Han bøjer sig over sit blods ejendom, beder med uudsigelig ømhed, fromhed og kærlighed: »Vil du være rask?« Han indbyder: ”Kom tl mig, og blive frelst. Jeg har båret dine svaghed; ved de sår der er pådraget mig, kan du helbredes.” Han er mere end villig til at give Helligånden til dem, som beder dem, end at forældre kan give gode gaver til deres børn. Men vi må tømme vore syndige hjerter. Han vil aldrig åbenbare sig for os som en syndstilgivende frelser før vi føler at vi er håbløst fortabt uden ham, og leve i synd og fortabelse, fortvivlelse og død.