Review and Herald 31/05 1870

Kristen rekreation (ved et friluftsmøde ved Goguac søen, nær Battle Creek)

Vi søger efter renhed og hellighed i livet, for at vi til sidst kan blive egnede til at være sammen med det himmelske selskab i herlighedens kongerige, og den eneste måde, hvorpå vi kan opnå denne Kristi karakters ophøjethed, er gennem Jesus Kristus. Der er ingen anden vej for højnelsen af den menneskelige familie. Nogle taler om den ydmygelse og det offer de bringer, fordi de antager den sandhed, der har sin oprindelse i himmelen. Den er ganske vist ikke accepteret af verden, den bliver ikke modtaget af de vantro. De kan tale om en, der har grebet sandheden og søgt til Frelseren og fremstille dem som om de havde forladt alt og givet slip på alt og opofret alt, hvad der er værd at beholde. Men fortæl ikke dette til mig. Jeg ved bedre. Min erfaring viser, at det foreholder sig anderledes. I skal ikke fortælle mig, at vi må opgive vor kæreste skatte, og ikke får noget af samme værdi. Nej, sandelig nej. Den Gud, den Skaber, som plantede det skønne Eden til vore første forældre, og som har plantet de skønne træer og blomster til os, og alt hvad der er smukt og strålende i naturen, som den menneskelige race skulle nyde, bestemte, at vi skulle nyde det. Tro så ikke at Gud ønsker, at vi skal opgive alt, hvad der her tjener til vor lykke. Alt det, han beder os opgive, er det, som det ikke ville være til vort bedste at beholde.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.