Når enhvers sag på ny prøves for Guds åsyn, bliver der aldrig spurgt' "Hvad bekendte de sig til?" men der. imod: "Hvad har de gjort? Har de været ordets gøre? Har de levet for sig selv? eller har de øvet sig i godgørenhed, i venlige handlinger, i at vise kærlighed og sat andre før sig selv og for. nægtet sig selv for at kunne velsigne andre?" Hvis optegnelserne viser, at deres liv har været således, og at deres karakter har været præget af betænksomhed, selvfornægtelse og godgørenhed, vil Kristus give dem den salige forsikring og velsignelse: "Vel gjort!' "Kom hid, min Fader velsignede! arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt." Kristus er blevet bedrøvet og såret ved vor påfaldende egenkærlighed og vor lige gyldighed overfor andres ulykke og trang.