”Da sagde Herren i det samme til Moses, Aron og Mirjam: »Gå alle tre ud til åbenbaringsteltet!« Og de gik alle tre derud. Men Herren steg ned i skystøtten og stillede sig ved indgangen til teltet og kaldte på Aron og Mirjam, og de gik begge derud. Da sagde han: »Hør, hvad jeg siger: når der ellers er en profet iblandt eder, giver jeg mig til kende for ham i syner eller taler med ham i drømme. Anderledes er det med min tjener Moses: han er tro i hele mit hus; med ham taler jeg ansigt til ansigt, ikke i syner eller gåder, han skuer Herrens skikkelse; hvor tør I da tage til orde mod min tjener Moses?« Og Herrens vrede blussede op imod dem, og han gik bort. Da så skyen trak sig bort fra teltet, se, da var Mirjam hvid som sne af spedalskhed, og da Aron vendte sig mod Mirjam, se, da var hun spedalsk. Da sagde Aron til Moses: »Ak, herre, lad os dog ikke undgælde for den synd, vi i dårskab begik! lad hende dog ikke blive som et dødfødt barn, hvis kød er halvt fortæret, når det kommer ud af moders liv!« Moses råbte da til Herren og sagde: »Ak, gør hende dog rask igen!« Og Herren svarede Moses: »Hvis hendes fader havde spyttet hende i ansigtet, måtte hun da ikke have båret sin skam i syv dage? Derfor skal hun i syv dage være udelukket fra lejren; så kan hun atter optages.« da blev Mirjam udelukket fra lejren i syv dage, og folket brød ikke op, før Mirjam atter var optaget.”