Fra denne tid, frem til december, 1844, var mine glæder, prøvelser og skuffelser ligesom mine kære advent venner omkring mig. På dette tidspunkt besøgte jeg en af vore adventsøstre, og om morgenen bøjede vi omkring familiealteret. Det var ikke en spændingsfyldt anledning, og der var kun fem af os til stede, alle kvinder. Under bønnen kom Guds kraft over mig som jeg aldrig havde følt det før, og jeg blev indhyllet i et syn om Guds herlighed, og synes at rejse sig højere og højere fra jorden, og fik vist noget af advent folkets rejser til den hellige stad, som vil kunne ses i synet herefter.