Deres hjerter er så overgroet med torne og bekymringer for dette liv, at himmelske ting ikke kan finde nogen plads i dem. Jesus indbyder de trætte og betyngede med Løfter om hvile, dersom de vil komme til han. Han indbyder dem til at ombytte egenkærlighedens og begærlighedens gnavende åg, der gør dem til mammons trælle, med hans åg, som han siger er gavnligt og med hans byrde, som er let. Han siger: »Lær af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Han vil, at de skal aflægge de verdslige bekymringers og forviklingers tunge byrde og tage hans åg, som er selvfornægtelse og opofrelse for andre. Denne byrde vil vise sig at være let. De, der afslår at modtage den lindring, Kristus tilbyder dem og vedbliver at bære egenkærlighedens gnavende åg, medens de anstrenger deres sjæle til det yderste for at opdynge penge til jeg'ets tilfredsstillelse, har ikke erfaret den fred og hvile, man finder ved at bære Kristi åg og ved at tage den selvfornægtelsens og den uegennyttige godgørenheds byrde, som Kristus har båret for deres skyld.