Det var i Southampton hvor pastor Loughborough boede det meste af tiden han var i England. Det er en gammel by, og med dets forstæder, her den en population på over et hundrede tusinde. Her så vi den gale romerske mur og borte med tårne ovenfor, som tidligere blev brugt som domssale. Selvom den blev bygget for over ni hundrede år siden, er muren mange steder ikke blevet dårligere med tiden. Da jeg var der talte jeg til menigheden fredag aften og to gange om sabbaten. Der blev truffet aftaler helt til søndag aften i en stor sal, men søndag morgen var jeg blevet syg med megen forkølelse. Jeg kunne kun sidde lidt op. I løbet af dagen tog vi af sted, og var næsten ved at besvime. Mine brødre så at det var umuligt for mig at tale medmindre Herren vil arbejde på en særlig måde. Jeg prøvede at bede om sagen, besluttede at gøre min del. Jeg stod op af sengen, tog hen til salen, og da jeg stod på fødderne, gav Herren mig styrke, som han gjorde mange gange i lignende situationer. Min hovedpine ophørte, min dårlige hals var væk, og jeg talte i mere end en time, i fuldstændig frihed. Herrens navn skal have al ære. Mandag kunne jeg vende tilbage til vor gruppe i London, hvor vi forblev i to dage, til vi tog til Schweiz.