Kunne alle dem som tror de store og vigtige sandheder Gud har åbnet for sit folk, sætte deres tro som eksempel ved deres liv, vil de indse at de er gået ind I tæt forbindelse med Gud, så de er Guds sønner og døtre. Uanset for lille og ukendte de måtte være i verden, så er de medlemmer af den kongelige familie, børn af den Himmelske Konge. Har de altid en fornemmelse af dette, vil der ske en stor forandring i deres optræden, og vil de så ikke deres omgang med andre ikke tale om deres bedste ven som har gjort en så meget for dem at de ophøjes og forædles til at blive Guds børn og nyde de rigdomme, den hengivenhed, omsorg og fællesskab som tilkommer de genløste for Gud? Hvilken nedladenhed fra himlens Majestæts side! Hvilken forbavsende kærlighed, at syndere, jordens kryb, kan allieres med Almægtighed! For så mange som har modtaget Frelseren ved tro, “gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.” Men hvor sørgelig synes ikke deres tilstand som foragter hans kælrighed, som nægter at acceptere den frelse der er købt dem for en uendelig pris kaster den bort som værdiløs, selvom de tidligere har accepteret den! Hvor mange er så forgabet med syndens fornøjelser, at de vil kaste de dyrebareste velsignelser bort i foragt, den mest ophøjede ære i universet, og begærligt gribe efter forbudte fornøjelser! De forsømmer og foragter Guds venskab; og oh, hvor kort er den tid hvor de vil være nød til at forlade de fornøjelses ting de har valgt, som de har solgt deres for, og erfare ve og fortvivlelse!