Der er blot to veje. Den ene fører til himmelen, den anden til helvede. Enhver har en gerning at gøre. Enhver, som har forstand, ved, at der er en Gud til. Når vi betragte himmelen oventil og jorden nedentil med dens grønne træer, buske og skønne blomster, så vide vi, at der er en Gud, en skaber. Månens glans, stjernerne på den udstrakte befæstning, skyerne, der skinne som guld og sølv og himmelen prydet med den skønne regnbue tale til os om Guds godhed, barmhjertighed og kærlighed. Alle disse ting vidne om hans omhu for os. O, hvor højt han elsker os. Hans kærlighed overgår alt, hvad vi kunde fatte. Den er så høj som himlene og så bred som verden. Den er umålelig. Denne kærlighed, som vi kunde se i enhver sky, i ethvert træ og blad, i alt, som vore øjne betragte, søger at få plads i vort hjerte. Gud er kærlighed. Se, hvilken kærlighed han har bevist mod os, idet han gav sin søn i døden for os. Hvorledes kunde vi være ligegyldige for Guds fordringer? Hvorledes kunde vi anvende den kostbare prøvetid som Gud har givet os, hvori vi skulde beredes for det evige liv, til at tænke blot på os selv og vort legemes prydelse og lade stolthed herske i hjertet, når vi betænke, hvor meget vor forløsning har kostet?