Daniel besad den ægte sagtmodigheds nådegave. Han var (79) oprigtig, fast og ædel. Han prøvede at få fred med alle, medens han var ubøjelig som den knejsende ceder, uanset hvad han var med til. Han kom ikke konflikt med sin alliance med Gud, han var respektfuld og lydig mod dem som havde myndighed over ham; men han havde en så høj fornemmelse af Guds forlangender, at de jordiske herskeres forlangender var underordnet. Han ville ikke handle efter selviske hensyn, og fravige sin pligt.