Sådan var det at denne verdens kloge mænd talte om videnskab og naturens fastlåste love, og erklærede at der ikke er variation i disse lov, og at dette budskab fra Noah slet ikke kunne være sandt. Talentfulde mænd på Noas tid satte sig selv i forbund imod Guds vilje og hensigter, og hånede budskabet og budbringeren som han havde sendt. Da de ikke kunne bevæge Noa fra hans faste og ubetingede tillid til Guds ord, pegede de på ham som en fanatiker, som en højtragende gammel mand, fuld af overtro og vanvid. Derved fordømte de ham fordi han ikke vil vende sig fra hans mål ved menneskers fornuft og teorier. Det var sandt at Noa ikke kunne diskutere deres filosofier, eller modbevise den såkaldte videnskabs fordringer; men han kunne proklamere Guds ord; for han vidste at det indeholdt uendelig visdom fra Skaberen, og da han udråbte det overalt, mistedede det ingen kraft og virkelighed, fordi verdens mennesker truede ham med hån og foragt.