Da vi besøgte bror Morses’ hus, forlod byrden mig ikke, men jeg følte jeg ikke var stærk nok til at lette mit sind og sætte den trykkende byrde på dem, som den tilhørte. Under vort ophold i dette hus blev jeg meget syg. Der blev bedt for min skyld, Guds Ånd hvilede over mig, og jeg blev taget bort i et syn. Da jeg var i denne tilstand, blev nogle ting vist mig angående skuffelsen i 1844, i forbindelse med Morses’ sag. Han havde været fast og pålidelig troende på at Herren ville komme på det tidspunkt. Han blev bitterligt skuffet da perioden gik uden at den forventede begivenhed kom. Han var rådvil og kunne forklare forsinkelsen. |