Da Jesus efter sin opstandelse viste sig for de to disciple på vejen til Emmaus og for dem, der var forsamlet i Jerusalem, henviste han ikke til de mægtige gerninger, han havde gjort, for derved at styrke deres tro på ham som den lovede Messias; men han gik til bage til Moses og profeterne og udlagde for dem, hvad Skrifterne havde sagt om ham. De hellige profeter havde forudsagt måden, hvorpå han skulle fødes, de vigtigste begivenheder i hans liv samt hans mission, hans død og opstandelse, og Jesus indprentede på disciplenes sind den sandhed, at i hans liv og død havde disse profetier fået deres opfyldelse. Håbet opflammedes på ny i disciplenes hjerter, idet profeternes ord for dem fik nyt liv og ny kraft, og de var villige til at antage Jesus af Nazaret som Guds Søn, den længe ventede Messias. |