Vor guddommelige stedfortræder blottede frivilligt sit bryst for retfærdighedens sværd, for at vi ikke skulle gå fortabt, men have evigt liv. Jesus sagde: "Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit liv til for at få det tilbage. Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at få det tilbage. Og det har min fader påbudt mig at gøre" (Joh 10,17-18). Intet menneske og ingen engel kunne have sonet straffen for synden. Jesus var den eneste som kunne frelse oprørske mennesker. I ham var det guddommelige og det menneskelige forenet, og det var dette som gav sonofferet på Golgata værdi. På korset mødte godhed og sandhed hverandre, retfærd og fred kyssede hverandre.