Dårskaben i at give verden alt illustreres i lignelsen om den dåreagtige rige mand. Han hade nået store fremgange med Herrens hjælp, men i stedet for at give Gud det som tilhørte ham, ”spurgte han sig selv: Hvad skal jeg gøre? Jag har ikke plads til min høst. Så her vil jag gøre, tænkte han. Jag river mine lader ned og bygger større, og der samler jeg al min sæd ind og alt mit gode. Siden vil jag sige til mig selv: Kære sjæl, du har samlet meget godt i mange år. Tag det nu roligt, æt, drik og vær glad.” Er det mærkeligt at Herren siger til ham: ”Din dåre, i nat skal din sjæl afkræves af dig, og hvem skal da få hvad du har samlet sammen?”