Den dejlige lignelse som Jesus fortalte om det bortkomne får og hyrden som lod de nioghalvfems være ude på marken, og drog ud for at lede efter det som var blevet borte, er et billede på Kristi opgave, synderens tilstand og den glæde der er i himmelen over en synder som bliver frelst. Det var ikke en ligeglad hyrde som tæller fåreflokken og sagde: "Jeg har nioghalvfems, og det vil være for meget besvær at drage ud og lede efter det som mangler. Det kommer sikkert tilbage, og da skal jeg lukke det ind, men jeg kan ikke drage ud og lede." Nej, så snart fårene er blevet borte, tæller hyrden flokken om og om igen, og når han er sikker på at der mangler et får, går han ikke til ro. Han lader de nioghalvfems være alene ude på marken, og selv om natten er mørk og stormfuld, om vejen er lang og farlig og dagen har været slidsom, giver han sig ikke før han har fundet det bortkomne får. Så lægger han det trætte og bange får på skulderen, og fuld af taknemmelighed over at eftersøgningen ikke har været forgæves, bærer han det tilbage til flokken. Hans taknemmelighed giver sig udtryk i lovsang, og han kalder venner og naboer sammen og siger: "Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet." Sådan er det når en som er blevet væk, bliver fundet af fårenes store hyrde. Da glæder englene sig. "Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse." (Luk 15,7).