Nogle af disse forkælede børn er blandt de studerende som går på vort college. Lærere, og alle som er interesserede i de studerende og vil hjælpe dem, har en lidet misundelsesværdig opgave i at hjælpe denne gruppe umodne unge. De har ikke været underlagt deres forældre deres forældre hjemmefra, og har ingen ide om at være ved skolens hoved eller i de hjem hvor de ernærer sig. Hvilken tro og tålmodighed og nåde, og visdom er nødvendig for at behandle disse forsømte, meget forkælede unge. De bedragede forældre tager endog børnenes parti imod skolen og hjemmeopdragelsen. De vil holde andre tilbage fra at gøre den pligt som Gud forlanger af dem, og som de forsømmer så meget. Hvilken Guds-visdom er der ikke brug for at handle retfærdigt og elske barmhjertighed under disse prøvende omstændigheder. Hvor vanskeligt er det at veje menneskesindene i den rigtige retninger, som er blevet forkvaklet af denne forkerte ledelse. Når nogle har fået frie tøjler, er andre blevet styret for meget; og når de er borte fra de vagtsomme hænder der holder styretøjlerne hårdt, lader kærlighed og barmhjertighed være uden overvejelse, har de følt at de ikke er blevet dikteret af nogen. De foragter tanken om styring.