Simon har været en stor synder, og også forfærdelig spedalsk. Kristus har tilgivet hans synder, og renset ham fra den forfærdelige sygdom som var over ham. Ligesom kvinden han foragtede, havde han lige så megen grund til at ydmyge sig for og vise tak til Jesus. Men han værtsatte sig selv så højt, at han var så opsat på at fastholde sin egen ære og rang, at han var blind for den store taknemlighedsgæld han havde. Han havde tilbageholdt sin Frelser den gæstfrihed der var en gæst værdig. Han så ikke på sig selv som en stor synder, som han i virkelig var. Egenkærlighed åbnede stolthedens, vantroens og utaknemlighedens dør. Lige så længe som han gemte på selvretfærdigheden, kunne han ikke vurdere Kristus rigtigt.