Så vil de i alvorlig og pinefyld bøn, kalde Gud om at ikke gå dem forbi. Konger, mægtige mænd, den ophøjede og stolte og ringe mand vil bøje sig sammen i uudsigelig ve-smerte; og hjertefuld kval bønner om barmhjertighed! Barmhjertighed! Frels os fra en krænke Guds vrede! Vil vrides ud af deres læber. En røst svarer dem med frygtelig udtrykkelighed: ”Fordi jeg råbte og i stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det, men i lod hånt om alt mit råd og tog ikke min revselse til jer, derfor ler jeg ved eders ulykke, spotter, når det, i frygter, kommer.”