Til at møde den frygtelige dag, at det kan siges om dem, når de er i himmelen: ”Lad den, der øver uret, stadig øve uret, den, der er tilsølet, stadig søle sig til, den retfærdige stadig øve retfærdighed, og den, der er hellig, stadig helliges.” For os var det at bøje vore kræfter til at få den nødvendige beredelse til denne nødvendige tid. Vi bekender at forbereder os til et bedre land. Vor tro siger at vi blot går igennem dette land som pilgrimme og fremmede. Vi skal ikke følge beboerne her. Vi bor ikke på jorden; ligesom en snare skal Herrens dag komme over alle dem der bor på hele jordens overflade. Vi har ikke bygget vort håb her, i denne verden. Vore handlinger har båret vidne om vor tro, som i himmelen er vort vedvarende holdepunkt. Vor optræden og vore handlinger bør være en helt levende forkyndelse, der bevidner at dette livs ting er af mindre betydning; at det må lægges bort, og at tingene i Guds rige, rigdommene som er sat til side til de trofaste sejrherrer, opvejer al jordisk hensyn, og al jordisk rigdom.