Enok vågede og bad og søgte Gud i forbøn for sine medmennesker. Han forsøgte ikke at pynte på sandheden for at vinde yndest hos de vantro. Det inderlige samfund med Gud gav ham mod til at udføre Guds gerning. Han havde det vidnesbyrd, at han "behagede Gud." Dette vidnesbyrd kan enhver troende i vor tid have. Menneskene må leve et liv i Gud, og han vil bo i dem: "Jeg i dem og du i mig." At vandre med Gud og have det vidnesbyrd, at man behager ham, er ikke noget, som er begrænset til Enok, Elias, patriarkerne, profeterne, apostlene eller martyrerne; alle Kristi efterfølgere kan være så inderligt forenede med Jesus, at de har ham med sig, hvor de går. Alene herved vil deres liv kunne bære frugt.