Jeg så datterens begærlighed, at hendes lov var pakket ind i selviskhed. Hun havde ikke lidt nogen mangel. Enhver mangel var blevet dækket. Hun havde levet for sig selv, og hendes hjerte slog sjældent i sympati for andres ve og vel; da en sådan nøjagtighed, selviskhed, og begærlighed var sjælden at se, og at dette uden fuldstændig forandring, ville vise sig at være hendes ruin. Og hvis hendes fader efterlod hende nogle få tusinde, uanset om han levede eller døde, ville dette være nok til at ruinere hende og mishage Gud.