På den sidste og store højtidsdag stod Jesus frem, råbte og sagde: "Om nogen tørster,han komme til mig og drikke!" Disse ord blev udtalt som vidnesbyrd for en repræsentation af jøder om det vand, der flød fra den stenhårde klippe. Denne erindring om at få vandet til at flyde fra klippen i ørkenen bevæger Guds Søns hjerte til den ømmeste kærlighed til og medfølelse for deres formørkede forståelse. De ville ikke se det lys, som han havde bragt dem. Kristus siger til dem, at han er den klippe. "Jeg er det levende vand, jeres fædre drak af den åndelige klippe, som fulgte dem. Den klippe var mig selv." Det var gennem Kristus alene, at hebræerne blev begunstigede med de særlige velsignelser, som de uafbrudt modtog trods deres knurren og oprør.