Efter at jeg kom ud af synet så alt forandret ud, en tåge var spredt over alt som jeg beskuede. O, hvor mør virkede denne verden for mig. Jeg græd da jeg fandt mig selv her, og havde hjemve. Jeg havde set en bedre verden, og den havde ødelagt dette for mig. Jeg fortalte synet til vor lille gruppe i Portland, som da troede det er fra Gud. Det var en krafts fuld tid. Evighedens højtidelighed hvilede over os. En uge efter dette gav Herren mig et nyt syn, og viste mig de trængsler jeg måtte igennem, og at jeg måtte gå og berette det til andre hvad han har åbenbaret for mig, og at jeg skulle møde stor modstand, og lide ånds pine ved at gå. Men englen sagde: ”Guds nåde er dig nok: han vil holde dig oppe.”