Kristi frelste er hans klenodier, hans dyrebare og særlige ejendom. "Thi de er kronesten" "hvor rig på herlighed hans arv er iblandt de hellige". Zak 9,16; Ef 1,18. I dem skal han se "sin sjæls møje, hvorved han skal mættes". Kristus betragter sit folk i dets renhed og fuldkommenhed som lønnen for alle sine lidelser, sin ydmygelse og sin kærlighed og som et tillæg til sin herlighed, - Kristus, det store midtpunkt, hvorfra al herlighed udstråler.