De som har en sand kundskab om Gud, vil ikke blive så optaget af naturlovene eller virksomheden i naturen, at de overser eller ikke ønsker og se at Gud er i stadig virksomhed i naturen. Naturen er ikke Gud og har aldrig været det. Naturens røst vidner om Gud, men naturen er ikke Gud. Den er hans skaberværk og bærer derfor vidnesbyrdet om hans magt. Guddommen er naturens ophav. Den naturlige verden har i sig selv ingen anden kraft end den Gud giver den. Det er en personlig Gud, Faderen og det er en personlig Kristus, Sønnen. "Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje" (Hebr 1,1-3).