Da jeg så ind i de prøvedes ansigter, som er dyrebare i Herrens øjne, og så at nogle af dem var næsten ved at tage deres rustning af sig, mente jeg at jeg aldrig kunne se deres ansigter igen i denne verden. De og jeg kunne falde i søvn før andre årsmøders tidspunkt. Men jeg så frem til opstandelsens morgen, hvor de retfærdige døde skal vågne op til evigt liv. Jeg så dem omkring Guds trone, iklædt hvide klæder, med herlighedens kroner på deres hoveder og guldharper i deres hænder, synge nye en lovsang til Gud og Lammet. Kom spørgsmålet op i mit sind: Hvem kommer for at tage disse ældre og trætte korsets soldaters sted? Hvem vil hellige sig selv til Guds værk?