Djævelen nægtede at lytte. Derpå vendte han sig fra de tro og lydige engle, idet han erklærede at de var slaver. Disse engle, som bevarede deres lydighed mod Gud stod forbavsede da de så at Satan gjorde fremgang i sine bestræbelser for at vække oprør. Han lovede dem en ny og bedre regering end de nu havde, i hvilken alt ville blive frihed. Et stort antal udtrykte deres fortsæt, at antage Satan som deres leder og højeste befalingsmand. Da han så at han var heldig i sine bestræbelser, smigrede han sig selv med at han ville til sidst få alle englene på sin side, at han ville blive lige med Gud selv, og at hans autoritet og stemme skulle høres i kommando over den hele himmelske hær. De lydige engle advarede atter djævelen, og foreholdt ham hvad følgerne ville blive dersom han fremturede i sit oprør; at han som kunne skabe englene, var også mægtig til at omstyrte al deres autoritet, og på en mærkværdig måde at straffe deres forvovenhed og forfærdelige oprør. At tænke at en engel skulle sætte sig op imod Guds lov der var lige så hellig som ham selv! De advarede de oprørske engle om at tillukke deres øre for Satans bedragelige overtalelse, og rådede djælvelen og alle som havde været påvirkede af ham, at bekende sine fejl i at nære endog blot en tanke af tvivl om Guds autoritet.