Vi ønsker at holde fast ved en arm, som kan opholde os i nødens time. Vi ønske at stole på Herrens arm, når jorden skal ryste og himmelen sammenrulles som et klæde. Vi ønske at føle på den store dag, at Gud er vor fader, og at vort liv er skjult med Kristus i Gud. Vi trænge alle til dette vidnesbyrd. Eleverne i skolen behøve det. Nogle af dem må snart gå tilbage til deres hjem. Hvor mange af dem kom til skolen uden håb på Kristus? Hvor mange have givet deres hjerter til ham, siden de kom til kollegiet? Hvor mange vakle endnu, så at de under tiden have lyst til at være på Herrens side og derefter atter unddrage sig af de grunde, som jeg har nævnt. De kristelige pligter forekomme dem så svære, at de unddrage sig og frygte for at begynde at tjene Herren. |