Vi læser at ”de, som frygter Herren, med hverandre, og Herren lyttede og hørte efter, og en bog blev skrevet for hans åsyn, for at de kunne ihukommes, som frygter Herren og slår lid til hans navn. Når folk som er indvolveret i Guds tjeneste samles, skal de sige opmuntrende og trøstende ord og opbygge deres brødre i troen. De skal ikke finde fejl ved deres lod, og betvivle Guds handlemåde og arbejde. De skal ikke knurre over hinanden, og forstørre deres trængsler og ofre, og derefter efterlade det indtryk at det ikke er nyttigt at tjene Gud. Lad dem huske på Herrens elskelige nåde, og huske al hans ømme barmhjertighed, og opløses af taknemmelighed og kærlighed i hjerterne. Lad dem prise hans navn og spørge: »Hvorledes skal jeg gengælde Herren alle hans velgerninger mod mig?« Englene skriver ordene fra jeres læber ned i erindringsbøgerne. Gud lytter på og hører sine tjeneres udsagn; og dem som påskønner hans barmhjertighed og elsker hans navn »skal tilhøre mig som mit eje, siger Hærskares Herre, og jeg vil handle nænsomt med dem, som en fader handler nænsomt med sin søn, der tjener ham.«