Uanset hvor rene og korrekte Gudfrygtige principper, har selskabet fra en ikke-religiøs ledsager en indflydelse der leder væk fra Gud. Derfor var Abraham besluttet på dette punkt, at Isak skulle gifte sig med en af hans eget folk. Kvinder fra andre folk var, mange af dem, tiltrækkende på grund af deres skønhed; men de manglede karakterskønhed. Abraham kendte den sande værdighed, sand ophøjelse findes kun hos dem, som elsker og frygter Gud. Det er en fornedrelse af den gudfrygtiges karakter, som følger deres egne hjerters indbildning, er fyldt med deres egne planer. Men dem som sætter lid til Gud, som er ophøjet af hans nåde, lydig mod hans krav, søge hans ære, frygter hans mishag, vil tage imod hans velsignelse. De vil have det håb, og mod, den værdighed, rolighed og selvbeherskelse, som kun dem der er knyttet til Gud har. Abraham fastholdt en vanemæssig tillid til Gud. Aftrykkene af en sådan karakter gendannes i deres børn. Abraham så dog at Isak havde tilbøjelighed til at give efter. Han var en fast troens mand i Gud, men hvis han var knyttet til en af modsat karakter, ville han kunne risikere at miste sin troskab mod det rigtige, for at undgå de ubehagelige følger.