Der er ingen uoverensstemmelse mellem det gamle og det nye testamente. I det gamle testamente finder vi evangeliet om en Frelser, der skulle komme, i det nye testamente har vi evangeliet om en Frelser, der er kommen, således som profeterne havde forudsagt. Medens det gamle testamente stadig peger fremad til det sande offer, så viser det nye testamente, at Frelseren, til hvem de forbilledlige ofringer havde peget fremad, er kommen. Den jødiske husholdnings dunkle herlighed er blevet afløst af den klarere og større herlighed i den kristelige husholdning. Men ikke en eneste gang har Kristus udtalt, at hans første komme ophævede Guds lovs fordringer. I det allersidste budskab, som han gennem seeren på Patmos giver til sin menighed, udtaler han tværtimod en velsignelse over dem, der holder hans Faders lov. "Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og går gennem portene ind i byen." Åb 22,14.