Dag for dag pressede og tilskyndede Dellia ham, indtil ”hans sjæl var ærgret til døde,” alligevel holdt en listig magt ham til hendes side. Hendes hjerte var til den bestikkelse der fristede hende, og hun brugte alle sine lokkemidler for at sikre sig den. Da Samson til sidst blev overvundet af det fortryllende net som han ikke lod til at have kræfter til at bryde, gjorde Samson hemmeligheden bekendt: »Ingen ragekniv er kommet på mit hoved, thi jeg har fra moders liv af været en Guds nasiræer; hvis mit hår rages af, mister jeg mine kræfter og bliver svag som alle andre mennesker.« |