Ingen menneskelig forfatters værk er fuldkomment. Den menneskelige forstand er ikke uudgrundelig. De rigeste menneskelige guldgruber er ikke uudtømmelige. Men den højeste, dybeste, bredeste opfindsomhed kan ikke udgrunde Gud. Der findes en uendelighed uden for det, vi med vores forstand kan fatte. Helligånden er nødt til at åbenbare Gud for os. Mange er tilfredse med en overfladisk kundskab om sandheden. Dyrebare ædelstene bliver overset, fordi man ikke værdsætter dem nok. Lad den, som studerer Bibelen, gøre det med iver: Meningen ligger ofte skjult under overfladen. Den kundskab man da henter, bliver som det himmelske frø, der er plantet af den guddommelige sædemand. |