Der så jeg borde af sten, hvori de 144 000’s navne stod indgraveret med guldbogstaver. – Efter at vi havde set templets herlighed, gik vi ud. Så forlod Jesus os og gik til staden. Snart hørte vi hans elskelige stemme igen, og sagde: Kom mit folk; I er kommet ud af den store trængsel, og gjort min vilje, lidt for mig; kom ind til nadveren, for jeg binde op om mig selv, og tjene jer. Vi råbte halleluja, ære, og gik ind i staden, og jeg så et bord af rent sølv, det var mange mile langt, vore øjne kunne overskue det. Og jeg så frugten fra livets træ, manna, mandler, figner, granatæbler, druer og mange andre slags frugter. Vi alle satte os til bord. Jeg spurgte Jesus om lov til at spise af frugten. Han sagde: ikke nu. Dem som spiser af frugten fra dette land, går ikke mere tilbage til jorden. Men er I trofaste for en lille stund, skal I både spise af frugten fra livets træ, og drikke vand fra kilden, og han sagde: I må tage tilbage til jorden igen, og fortælle andre, hvad jeg har åbenbaret for jer. Så bar en engel mig blidt ned til denne mørke verden. Nogle gange tror jeg at jeg ikke kan blive her et stykke tid mere, alle jordens ting ser så triste ud. Jeg føler mig meget ensom her, for jeg har set et bedre land. O, om jeg havde vinger som en due, så kunne jeg flyve bort, og få hvile. Ellen G. Harmon