Det smerter mig dybt at se hvor lidt der gøres for at bringe menighederne i orden. Dem som fryder sig ved prædikenkunst, få prædikener til at give succes til en møderække, og ikke se karakteren af det arbejde der bør gøres for at styrke de ting som står tilbage. Det arbejde som må gøres er et arbejde der sætter enhver i en position hvor han skal kunne gøre alt i hans magt for at fremme himmeriget. Herren har givet lægmedlemmerne såvel som prædikanttjenerne deres fornufts- og forstandsgaver, deres kvalifierede del af hans arbejde, og til brug af disse talenter, er enhver ansvarlig. Af alle mennesker forlanger Gud en helhjertet helligelse til hans arbejde. “Så formaner jeg jer da, brødre! ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres åndelige gudsdyrkelse. Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.”