Gud har opfundet en plan hvorved alle kan give efter hvad han har begunstiget dem med og som vil gøre det til en vane uden at der skal gøres særlige kald. Dem som kan dette, men ikke vil på grund af deres selviskhed, frarøver deres Skaber, som har betroet dem midler til at investere i hans sag til dens interessers fremskyndelse. Indtil alle gennemfører systematisk godgørenhedsplanen, vil der være en mangel i at efterleve den apostolske regel. Dem som tjener i ord og lære bør være skarpsindighedens mennesker. De bør, når de gør deres almindelige appeller, blive kendt med tilhørernes evner til at besvare deres appeller og bør ikke lade de fattige betale med store løfter om gaver. Efter at et menneske har helliget en vis sum til Herren, føler at den er helliget til hellig brug. Dette er sandt og derfor bør vore forkyndende brødre være vel informeret om hvem de får gaveløfter fra.