Der er for meget formalitet i kirken. Sjæle går tabt for lys og kundskab. Vi bør være så knyttet til al lys kilde at vi kan være lyskanaler for verden. Herren vil have at hans tjenere som forkynder ordet får kraft ved hans Helligånd. Og folk som hører bør ikke sidde i døsig ligegyldighed eller glane tomt omkring, og ikke svare på det som siges. Verdens ånd har lammet disse åndelighed, og de vækkes til dette dyrebare genløsningstema. Guds ords sandhed tales til tunge hører, og hårde og uimodtagelige hjerter. Det indtryk den ikke-troende får fra disse kristendomsbekendere er noget andet end godt for Kristi religion. Disse sløve og ryggesløse mennesker viser den ærgerrighed og iver når de involverer sig i verdens forretninger, men ting af evig betydning optager ikke tankerne og interessere dem som verdslige ting. Guds stemme gennem hans budbringer er en behagelig sang; men dets hellige advarsler, irettesættelser og opmuntringer agtes ikke. Evige og hellige ting sættes på niveau med almindelige ting. Helligånden er såret. Kristus siger: ”Tag jer der for i agt, hvad I hører.” Disse er åndeligt døde, bekender at tilbede Gud, medens hjertet ikke arbejder. Der bør være en hjertelig, lysvågen menighed der opmuntrer og opretholder Jesu Kristi tjeneres hænder.