Review and Herald 2/01 1879

En henvendelse og appel, Der fremstiller missionsarbejdets betydning (konkluderet)

Alle som er trofaste medarbejdere for Gud vil frembringe deres ånd og alle deres kræfter som et villigt offer til ham. Guds ånd virker på deres ånd til at fremkalde den helligeste harmoni sjælen som svar på den guddommelige berøring. Dette er sand hellighed, som åbenbaret i Guds ord. Det er arbejdet for en livstid. Og at Guds Ånd er begyndt på jorden for at fuldkommengøre menneskr, skal ære krones i Guds boliger. Dem som er ligeglade og egenkærlige kender ikke sand lykke og fred. Endog i dette liv, og den herlighed de mister i fremtiden, mister de det evige liv. Jeg ønsker at jeg kunne sige nogle ord til mænd og kvinder som vil styrke dem til flittige handlinger. De øjeblikke vi får tilstået nu er få. Vi står på grænsen til den evige verden. Vi har ingen tid at spilde. Ethvet øjeblik er gyldent, og i det hele taget for dyrebare til at bruge på at blot tjene selvet. Hvem vil søge Gud alvorligt, og drage styrke og nåde fra ham til at være hans trofaste medarbejdere i missionsmarken? Personlige anstrengelser er absolut nødvendige for at få succes med dette arbejde. De fornøjelseselskende og egenkærlige verdslige, vil ergærrigt skamme sig ved at utrætteligt ind i traktat- og missionsarbejdet. Nogle kan tage impulsivt fat i det, men de vil ikke kunne bære stødene, spot og foragt. Disse bliver hurtig trætte i at gøre godt, og falder tilbage i deres egen livsposition og sørger for sig selv. For disse vil der ikke være nogen løn i himlen, for Kristus skal give enhver, som hans gerninger skal være.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.