Efterkommere af disse mænd arvede i stor grad den dygtighed deres forfædre havde modtaget. I Juda og Dans stammer var der mænd som blev betragtet som særligt kyndige når det gjaldt den finere kunst. En tid forblev disse mænd ydmyge og uselviske, men gradvis, næsten umærkeligt, mistede de deres nære kontakt med Gud og hans sandhed. De begyndte at bede om højere løn på grund af deres fremragende dygtighed. I nogle tilfælde blev deres anmodning imødekommet. Men det hændte oftere at de som bad om højere løn, fik arbejde hos de omkringboende folkeslag. I stedet for den ædle selvopofrelsens ånd som havde præget deres navngivne forfædre, så nærede de en begærlighedens ånd, og de forlangte mere og mere. De tjente hedenske konger med deres gudgivne dygtighed, og de vanærede deres skaber.