Review and Herald 4/01 1912 |
For en lille stund havde de det hårdt i mangfoldige fristelser; de var blottet for al jordisk komfort; men de kunne opmuntre deres hjerter med forsikring om Guds trofasthed, og sige: ”Jeg ved hvem jeg har troet på, og jeg er overbevist om at Han vil kunne bevare det som jeg har betroet Ham.” Snart vil trængsels- og lidelsesnatten komme til ende, og så (464) drager den glade fredfyldte morgen nær til en fuldkommen dag. |