De systematiske krav på jøderne havde en sund indvirkning, og forhindrede forarming. Der kunne sjældent ses en fattig mand blandt det folk. Når de gav villig lydighed til Guds forlangende, hvilede hans velsignelse på dem, og fremgang fulgte deres arbejde. Før i tiden, blev hebræerne adskilt fra alle andre folkeslag på jordens overflade. Deres arbejdsmark blev begrænset til deres egne folk. Nu er skillemuren mellem jøder og hedninger nedbrudt, og vejen åben for udenlandske missionsvirksomheder. Vor arbejdsmark er verden. Alle folkeslag, tungemål og folk kan nås ved den frelsende sandhed for denne tid. Gud har betroet os frit livets brød, som hans forvaltere, og formidler af brødet til dem der er ved at gå tabt. I betragtning af dette, bør vor gavmildhedsstandard så ikke være højere end Guds gamle folk var?